Viborg By

Ældre kvinde bestjålet i Sct. Mathias Centret

En 80-årig kvinde fik mandag eftermiddag stjålet både pung og penge. Arkivfoto

En 80-årig kvinde fra Viborg havde en uheldig shoppetur i Sct. Mathias Centret i Viborg mandag eftermiddag.

I centret kom en kvinde hen til den 80-årige, der stod og kiggede ved en butik. Den ukendte kvinde holdt her en bluse op foran kvinden, der efterfølgende fandt ud af, at hendes pung med 2000 kroner, dankort og diverse andre kort var væk.

Kortet er efterfølgende forsøgt brugt tre gange, men tyven har ikke haft rette pinkode.

Politiet oplyser, at der er overvågning fra tyveriet, hvor en mørkhåret kvinde er set på billederne.

Kommentarer