Debat og politik

Ansvarlighed og undskyld?

Debatindlæg af Mette Nielsen (S). Folketingskandidat og byrådsmedlem i Viborg Kommune.

Gennem de senere år er det to ting, der har været på mode i politik, nemlig at placere et ansvar og sige undskyld.

Begge dele ses, når der er meget på spil. Enten for en enkelt person eller fordi nogen andre er politisk klemte.

Inger Støjberg er i øjeblikket i ”ilden”. Hun må svare for sig i forhold til hendes gøren og laden som minister. Sagen handler dybest set om: Er der er sket lovBRUD eller ej – og ikke om hendes holdning til barneBRUDE generelt.

Samtidig med det kan man se, at der i bagklogskabens lys – naturligvis – er der en masse borgerlige politikere, der stiller spørgsmål om statsministerens ageren, i forbindelse med at Danmark blev ”lukket ned”, for at undgå at menneskeliv i massevis skulle gå tabt til Corona.

Det bliver en god dag – den dag – det skal undersøges, hvem der er skyld i, at der er så mange der har overlevet Corona i Danmark, set i forhold til hvor mange menneskeliv, der er gået tabt i andre lande.

Kommentarer