Bjerringbro

Brand på plejecenter Skovvænget. Beboere blev evakueret

Onsdag eftermiddag måtte Midtjysk Brand og Redning rykke ud til en brand på plejecenter Skovvænget i Bjerringbro, hvor der var opstået brand hos en beboer i demensafsnittet.

Da brandalarmen gik omkring klokken 16.00 onsdag eftermiddag reagerede en medarbejder hurtigt og fik reddet beboeren ud, og personalet fik afdelingens øvrige beboere evakueret.

Brandvæsenet fik hurtigt bugt med ilden, og skaderne er begrænset til værelset, hvor branden opstod. Beboeren er nu midlertidigt genhuset på et andet plejecenter, oplyser omsorgschef Maila Tandrup.

Ingen kom til skade ved branden – både beboere og ansatte slap med forskrækkelsen.

Kommentarer