Samfund

Danmark får fire nye ingeniørinstitutter

I det nye år vil fire nye ingeniørinstitutter indfinde sig på Aarhus Universitet efter en organisationsændring.

Aarhus Universitet har ved årsskiftet gennemført en organisationsændring, der nu gør det muligt at åbne fire nye institutter. Det sker som led i arbejdet med at styrke de ingeniørvidenskabelige forsknings- og uddannelsesaktiviteter.

Aarhus Universitet har siden 2016 været i gang med at udrulle en historisk stor satsning på ingeniørområdet. Målet er at skabe internationalt ledende forsknings- og uddannelsesmiljøer inden for teknisk videnskab, og den nye organisationsændring med fire selvstændige ingeniørinstitutter er et vigtigt skridt på vejen. 

“Vi har over de seneste år opnået en iøjnefaldende vækst i både studenterbestand og forskningsportefølje på det tekniske område, og det er vi glade for. Nu går vi skridtet videre og styrker de enkelte ingeniørdiscipliner markant. Det er en investering, der i de kommende år skal skabe et væsentligt større udbud af ingeniørarbejdskraft i Danmark, mere efterspørgselsdrevet forskningssamarbejde og dermed bedre forudsætninger for innovationsevne og vækst i virksomhederne. Det er en god nyhed ikke bare for Aarhus Universitet, men for hele landet,” siger Eskild Holm Nielsen, dekan for Faculty of Technical Sciences.

I forbindelse med organisationsændringen nedlægger Aarhus Universitet Institut for Ingeniørvidenskab og Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet. 

De fire nye institutter er:

  • Institut for Bio- og Kemiteknologi 
  • Institut for Byggeri og Bygningsdesign
  • Institut for Elektro- og Computerteknologi
  • Institut for Mekanik og Produktion 

Mere samarbejde med samfundet

En af hensigterne med de nye institutter på Aarhus Universitet er at skabe bedre forudsætninger for samarbejde med både virksomheder og offentlige institutioner.

“Som universitet har vi et medansvar for at skabe den viden og de teknologiske fremskridt, der er afgørende for, at vi kan løse de store, globale samfundsudfordringer. Samtidig skal vi sikre, at denne viden også kommer virksomhederne til gavn, og at den kan bruges som løftestang for udvikling i dansk erhvervsliv. Det er ikke nogen nem opgave, og det kommer ikke af sig selv. Det kræver en ambitiøs indsats på både forsknings- og uddannelsesniveau, og det kræver et ledelsesmæssigt fokus på at skabe plads til både de dybe fagligheder og til samarbejde på tværs af institutter, fakulteter og det omgivende samfund,” siger Eskild Holm Nielsen. 

De nye ingeniørinstitutter samler diplomingeniøruddannelser, civilingeniøruddannelser samt udviklings- og forskningsaktiviteter inden for veldefinerede discipliner, og det giver gode forudsætninger for mere erhvervssamarbejde, uddyber han: 

“Vi skærper vores profil, så vi kan henvende os i øjenhøjde til både små og store virksomheder i samfundets forskellige sektorer, og de kan henvende sig til os. Det er et meget vigtigt samspil. Vi ønsker at integrere erhvervslivets problemstillinger og teknologiudfordringer i både vores uddannelses- og forskningsaktiviteter.” 

Landets dygtigste ingeniører

Bag organisationsændringen ligger også en markant uddannelsesvision, og dekan Eskild Holm Nielsen ønsker, at Aarhus Universitet skal uddanne landets bedste ingeniører.

“Vores dimittender har udsigt til et arbejdsliv, hvor de som generation vil få historisk stor betydning. De skal blandt andet udfase fossile brændsler, skabe grøn omstilling, bremse klimaforandringer, grundlægge en teknologibaseret sundhedssektor og gennemføre en digital revolution i industrien. Det er ikke så lidt – som man siger på jysk – og det kræver, at vi viderefører en lang tradition for hele tiden at investere i og udvikle vores uddannelser. Vi skal sørge for, at vores studerende får den viden, dannelse og teknologiindsigt, der er nødvendig for, at de kan omsætte teori til kloge løsninger. Vi vil være kendt som det universitet i landet, der uddanner de dygtigste ingeniører til et stadigt mere krævende arbejdsmarked,” siger han. 

Kommentarer