Indlæser Begivenheder

Alle arrangementer

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Berlev’s Rock’n Roll Hotel

Afholdes fredag 21. februar 2020 kl. 19:00 - 21:30

Med læderstøvlerne solidt plantet i 70’ernes riffbaserede rockmusik står legendariske Søren BERLEV’S ROCK’N’ROLL HOTEL klar til at sparke døren lige op i kronjuvelerne på den danske musikscene.

Og det er lykkedes rock-veteranen at samle et hold af dedikerede musikere, der ikke kun spiller, men lever og ånder rock’n’roll på lige fod med tromme-troldmanden selv.

Med sig i bagagen har bandet det anmelderroste album You Can Make It! fra november 2018, som er produceret af Flemming Rasmussen i Sweet Silence Studios.

Lige fra intro-riffet på Don’t Fool Me er der lagt i ovnen til en sand rock’n’roll-fest, og festen fortsætter med sprøde riffs,tunge trommer og ørehængende omkvæd.

BERLEV’S ROCK’N’ROLL HOTEL har netop indspillet et nyt album.

Ud over den energiske forsanger Esben Hegelunds karismatiske vokal og no bullshit-attitude i front udgøres bandet af guitar-ekvilibristen Erik Winther og den bundsolide Søren Fjalland på bas, mens gryderne selvfølgelig holdes på fuldt blus af den ustoppeligt svingende Berlev.

I fællesskab skaber de deres til tider hårde, til tider bløde og til tider syrede, men altid højt-energiske rocklyd, der følges til dørs med en utrætteligt virkende spilleglæde.

Som i den perfekte verden burde vække musikfolket på enhver adfærdsreguleret radiostation!

BERLEV’S ROCK’N’ROLL HOTEL – ET FEDT PROJEKT

Du kan opleve dette spændende projekt på Paletten i Viborg 21.02.20 og få en ordentlig en på opleveren, når gutterne brænder den fedeste koncert af til de heldige som får fat i en billet

Tid

Dato:
fredag 21. februar 2020
Tidspunkt:
19:00 - 21:30

Sted

Paletten
Vesterbrogade 10
Viborg, 8800 Denmark
+ Google Maps
Mere information (Åbner i nyt vindue)

Alle arrangementer