Indlæser Begivenheder

Alle arrangementer

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Udstilling: Archive of what’s lost af Kaspar Bonnén

Afholdes 30. juni kl. 13:00 - 17:00

|Tilbagevendende Begivenhed (Se alle)

An event every week that begins at 13:00 on tirsdag, onsdag og fredag, repeating until søndag 6. september 2020

An event every week that begins at 13:00 on torsdag, repeating until søndag 6. september 2020

An event every week that begins at 11:00 on søndag og lørdag, repeating until søndag 6. september 2020

Den danske billedkunstner og forfatter Kaspar Bonnén inviterer os med udstillingen Archive of whats’s lost ind i et personligt kunstnerisk univers, når han henover sommeren indtager hovedfløjen på Viborg Kunsthal.

Bonnén har i sit virke ofte beskæftiget sig med tekst, både som litteratur og som et visuelt element i sin billedkunstneriske praksis, hvor skrift indgår i tegninger, fotos og installation.

Denne praksis vælger Bonnén at udvide, når han i sin kommende udstilling præsenterer nye og nyere værker, der alle tager afsæt i de fortællinger og følelser, vi knytter til objekter og ikke mindst til den simple tekst eller det skrevne ord.

Bonnén afsøger mediernes muligheder og bevæger sig i spændingsfeltet mellem skriften og maleriet, som åbner op for et spektakulært univers, hvor både de fysiske, mentale og sociale konventioner sættes i spil. Den genkendelige strøm af ord og motiver skaber et sammensurium, som beskueren kan træde ind i og lade sig opsluge af minder og erindringer. Denne tidslige tilstedeværelse og rumlige fornemmelse er med til at udfordre forestillinger og forventninger til maleriet.

Udstillingen Archive of what’s lost tager form som en rumlig totalinstallation, hvor prosatekster, tegninger, grafik, fotos, skulpturer og malerier indgår i et poetisk samspil. På nærmest analytisk vis beskæftiger Bonnén sig med begrebet rum og rumdannelser; både de fysiske rum, som vi omgiver os med og de mentale rum, der skabes gennem vores følelser, relationer og erindringer. Tab, forgængelighed og dét at miste er udstillingens tematiske udgangspunkt, hvor Bonnéns indviklede opvækst og familiære forhold bliver behandlet med ærlighedens kompleksitet.

Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond.

Fakta om kunstneren

Kaspar Bonnén (f. 1968) er bosat i København og er udannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 1999. Hans kunstneriske virke omfatter malerier, installationer, skulpturer og tekster. Bonnéns værker hænger på adskillige museer, blandt andre ARoS, Statens Museum for Kunst, Arken og Sammlung Essl (Østrig). Kaspar Bonnén blev i 2008 tilkendt Eckersberg Medaljen.

Entré: 50 kr

Åbningstider

Fredag den 26. juni til søndag den 6. september 2020.

Mandag: lukket
Tirsdag-onsdag: 13-17
Torsdag: 13-21 (gratis 19-21)
Fredag: 13-17
Lørdag-søndag: 11-17

Tid

Dato:
30. juni
Tidspunkt:
13:00 - 17:00

Sted

Viborg Kunsthal
Riddergade 8
Viborg, 8800 Denmark
+ Google Maps

Alle arrangementer