112

Det stresser unge at stå nederst på rangstigen

Stressniveauet stiger når unges sociale status er under pres. Arkivfoto

Ny forskning blandt 9. klasses-elever i hele landet viser, at lav social status påvirker de unges stressniveau markant.

I starten af 2017 deltog 13.000 9. klasses-elever på 650 danske skoler i en spørgeskemaundersøgelse. Spørgsmålene handlede bl.a. om de unges sociale liv, skolegang og fysiske og psykiske helbred. Nu viser analyser af elevernes svar en klar sammenhæng mellem de unges oplevelse af social status og deres oplevelse af stress.

Lav social status stresser

Spørgeskemaet til de unge bestod af 100 spørgsmål. To af dem handlede om elevernes opfattelse af deres egen position i skolen og af familiens position i samfundet. Eleverne blev bedt om at sætte kryds ved ét af 10 trin på en stige. Et kryds på øverste trappetrin angav, at eleven så sig selv/sin familie som ‘øverst’ og blandt dem, der klarede sig bedst i skolen eller samfundet. Jo længere nede på stigen krydset blev sat, jo dårligere social status.

Nu viser analyserne, at de unge, der placerede sig nederst på den sociale rangstige, også var dem, der angav det højeste stressniveau. Sammenhængen var nogenlunde den samme både for drenge og piger, når det handlede om de unges status i skolen, mens sammenhængen var stærkere for piger end drenge, når det handlede om familiens status i samfundet.

Stress handler om mere end lektiemængden

Resultaterne er kun i begrænset omfang påvirket af andre faktorer, som kan forklare et højt stressniveau, såsom lektiepres, karakterræs og helbred. Ifølge forskerne bag studiet viser den markante sammenhæng mellem social status og stress dermed, at de unge ikke kun er belastede af store lektiemængder og 12-tals-jagt.

Stress hænger i høj grad også sammen med, hvordan de unge opfatter sig selv og deres sociale status i skolen og i samfundet. Det forhold er vigtigt at være opmærksom på, når f.eks. forældre, folkeskolelærere og sundhedsplejersker arbejder for at fremme de unges trivsel.

Kommentarer