Debatindlæg af Per Møller Jensen (S), Medlem af Viborg Byråd,  formand for Børne- og Ungdomsudvalget

Alle – forældre, personale og politikere – ønsker det bedste for børn i dagtilbud i Viborg Kommune ud fra de økonomiske forudsætninger og prioriteringer, som vi altid må foretage.

Denne lokale dagsorden har samtidig været en del af en national dagsorden, hvor forældreorganisationen ’Er der en voksen til stede?’, den faglige organisation BUPL og flere politiske partier, især SF og Enhedslis-ten, har ’slået på stortromme’ for såkaldte minimumsnormeringer i daginstitutionerne.

Og de såkaldte minimumsnormeringer indgår i såvel ’Forståelsespapiret’ som det netop indgåede forlig vedrørende Finansloven for 2020 – og årene frem til 2025, hvor minimumsnormeringerne skal være ende-ligt på plads. 

Blækket er næppe tørt før Enhedslisten og SF skændes højlydt – og offentligt – omkring udmøntningen og de økonomiske forudsætninger for planens gennemførelse. De øvrige partier bag aftalen holder klogelig mund – og henviser til kommende forhandlinger i 2020.

Lad mig i forhold til disse forhandlinger stilfærdigt opfordre til, at man lytter opmærksomt til formanden for KL, Jacob Bundsgaard, som har udtalt: ’Det er afgørende, at den model, som man lægger sig fast på, også matcher de penge, der er afsat til området. Samtidig er det vigtigt at få forventningsafstemt, hvad vi vil kunne få for de midler, der er afsat nu’. 

Herefter vil jeg vende opmærksomheden mod de lokale forhold i Viborg Kommune:

Det er vigtigt – og vor politiske ambition – at vi vil løfte standarden i vore dagtilbud. Det drejer sig bl.a. om  ’varme hænder’, læs: voksne, faglige forudsætninger, opkvalificering m.v.

Med vor lokale budgetvedtagelse vedr. 2020 tilføres området yderligere 23 mio. kr. – og fratrækker vi løn- og prisfremskrivningen, så har vi omkring 14 mio. kr. til ekstra ’varme hænder’, læs ekstra personale.

Og får vi, som vi forudsætter, vor forholdsmæssige andel af de ekstra 500 mio. kr. i Finansloven i 2020, så drejer det sig om ca. 9 mio. kr., hvortil kommer øget forældrebetaling på omkring 2,5 mio. kr. – i alt ca. 11,5 mio. kr., som først og fremmest bør anvendes til ekstra personale i vore daginstitutioner.

I alt omkring 25 mio. kr. til personaleopnormering, hvilket betyder omkring 50-55 ekstra pædagogisk perso-nale i 2020 i vore daginstitutioner.

Det er de forudsætninger, som jeg, som formand for Børne- og Ungdomsudvalget, vil arbejde ud fra i den kommende tid, når vi skal sammenkæde vort lokale budgetforlig med Finanslovsforliget.

Lykkes det, læs: at have de ekstra 25 mio. kr. til rådighed til flere pædagogiske medarbejdere, så er vi nået langt stykke i forhold til, at børnene oplever flere voksne omkring sig i dagligdagen i daginstitutionen.

Og kan dette suppleres med, at vi stiller endnu skarpere på kerneopgaven og supplerer med frivillige (bedsteforældre, efterlønnere m.fl.), som gerne vil give en hjælpende hånd, så bærer det i den rigtige retning – set fra barnehøjde.

Det er, hvad vi realistisk set kan gøre i 2020 – og det vil vi i udvalget arbejde for.

Så må vi se, hvad fremtiden bringer frem til 2025, men følgende forudsætninger kan jeg på falderebet anføre:

Hvis vi i Viborg Kommune får vor andel af de statsligt afsatte midler (ca. 1,7%), så får vi i de kommende år følgende beløb:  10,2 (2021), 13,6 (2022), 20,4 (2023), 23,8 (2024) og 27,2 (2025). 

Hertil kan vi lægge en forøget forældrebetaling, som med de gældende regler udgør 25% af den samlede udgift, som betyder, at vi i 2025 – og årene frem – har ekstra 34 mio. kr. til rådighed, hvilket betyder ca. 70-75 ekstra pædagogisk personale.

Alt i alt, hvis disse forudsætninger holder, et løft i antallet af pædagogisk personale i 2025 på omkring 125 stillinger.

Sammenholder vi dette tal med de beregninger, som jeg tidligere har fremlagt, så vil en indførelse af en normering med 3 vuggestuebørn pr. voksen og 6 børnehavebørn pr. voksen forudsætte ansættelse af ca. 265 ekstra pædagogisk personale (ekstra udgift på ca. 94 mio. kr.).

En stor udfordring og opgave i årene fremover, hvor også andre velfærdsområder har brug for ’varme hænder’.

Her og nu kan vi så glæde os over, at det i 2020 ser ud til at få et godt og tiltrængt løft i vore lokale daginstitutioner, hvilket – forhåbentligt – vil gavne dagligdagen i vore daginstitutioner.