Bjerringbro

Energimuseet slår dørene op til to nye tiltag

Energihaven ligger lige op af Gudenåen, og her kan man opleve et cirkulært energikredsløb med geder, dyrkning af fødevarer, udekøkken og flere biogasanlæg.

Energimuseet indvier fredag den 7. april Energihaven og Leaning Lab med Danmarks længste skolebænk.

Energihaven er et rekreativt område, som har til formål at sætte begrebet Den Grønne Omstilling i øjenhøjde for museets mange gæster. Energihaven ligger lige op af Gudenåen, og her kan man opleve et cirkulært energikredsløb med geder, dyrkning af fødevarer, udekøkken og flere biogasanlæg.

Energikredsløbet kan bruges af alle besøgende. Man kan klappe geder, plukke grønt og lære om biogas, hvor blandt andet organisk affald fra museets cafe, det som gæsterne sortere i affaldsspande og den affald som gederne producere, kan anvendes. Ved specielle lejligheder vil man også kunne være med til at lave enkel mad i ude-køkkenet.

Energi haven er blevet til med økonomisk støttet fra Hede Selskabet, Viborg Kommune og Bjerringbro Elværksforening.

– Hvordan affald kan skabe værdi, og hvordan fremtidens generationer kan udvikle nye energiformer, som kan skabe en grønnere fremtid, er nogle af de centrale spørgsmål som Energihaven beskæftiger sig med, og det er også emner som Hedeselskabet arbejder med hver dag og derfor gerne vil støtte. Og så glæder vi selvfølgelig også over, at vores datterselskab HedeDanmark har stået for opførelsen af højbedene og den utrolig flotte trappe ned mod Gudenåen,  siger Christian Bogh, kommunikationsdirektør i Hedeselskabet.

Learning Lab

Learning Lab er et moderne undervisningslokale og indeholder blandt andet en biograf, og – mener museet selv – Danmarks længste skolebænk og et fantastisk 20 meter langt vægmaleri udført af kunstnerne Anna Taina og Peter Bizsk. 50 elever fra Mammen friskole vil være med til at fejre indvielse, og blandet andet hjælpe med at plante de sidste planter i Energihaven, udforske Learning Lab og tage omgivelserne i og omkring Energihaven i brug.

Energimuseet besøges årligt af mere end 14.000 skoleelever.

Indvielsen starter klokken 13.00 fredag den 7. april med velkomst og taler i Energihaven.

For yderligere information kontakt venligst udviklingsleder Energimuseet Daniel Astola på mobil 4278 5858.

Kommentarer