Bjerringbro

Foredrag om store franske malere i Gudenåhuset Bjerringbro

Tirsdag 5. marts bringer kunsthistoriker Mathilde Teglgaard Nielsen verdenskunsten ind i Gudenåhuset i Bjerringbro. I et spændende foredrag sætter hun fokus på de franske impressionister og deres billeder af lysflimrende landskaber og hektisk storbyliv.

Fra ca. 1870 revolutionerede en løs gruppering af kunstnere i Frankrig maleriet ved at nedfælde øjeblikkets flygtige effekter af lys, vejr og atmosfære på lærredet ved hjælp af en ny maleteknik baseret på synlige penselstrøg. Men helt afgørende for impressionisternes fornyelse af malerkunsten var opfindelsen af maling på tube. Denne, for nutiden, lille detalje gjorde det nemlig muligt for dem at male ude i det fri.

Navne som for eksempel Claude Monet, Auguste Renoir og Camille Pissaro er kunstnerne bag nogle af de måske mest elskede malerier overhovedet.

eproduktioner af værker som Monets åkandebilleder og Renoirs skildringer af folkelivet i Paris har hængt i utallige hjem verden over.

Foredraget afholdes i Gudenåhuset, Bjerringbro Bibliotek, tirsdag 5. marts klokken 19.30 og er arrangeret af Bjerringbro Folkeuniversitet, Bjerringbro Kunstforening og Viborg Bibliotekerne.

Billetter kan købes på Viborg Bibliotekernes hjemmeside viborgbib.dk eller på bibliotekerne i Viborg Kommune.

Kommentarer