Ørum

Fuld gas til Motorday hos Custom Coating i Ørum 

Se billedserie Publikum kunne blandt andet nyde en imponerende opvisning af den tredobbelte verdensmester i motorcykelstunts Mike Jensen. Foto: Jan Szwed. Se flere billeder af Jan Szwed og Henrik Christensen i galleriet

Custom Coating inviterede lørdag til ‘Motorday’ i Ørum, hvor publikum blandt andet kunne opleve Mike Jensen, der er tredobbelt verdensmester i stunt bike riding.

Omkring 1.200 mennesker i alle aldre kiggede lørdag 15. februar forbi Industrivej 6 i Ørum, hvor firmaet Custom Coating holder til. 

Det er andet år i træk virksomheden, der foruden at udføre alle former for lakering af køretøjer og autodele også har motorcykelværksted, holder ‘Motorday’ med forskellige spektakulære opvisninger på motorcykel og i bil.

I år kunne de præsentere den tredobbelte verdensmester i stunt bike riding, Mike Jensen, som imponerede de mange fremmødte gæster.

Custom Coating er ejet af brødrene Kenneth og Steffen Aas Petersen, og arrangementet Motorday opstod, da de for to år siden flyttede fra Viborg og ind i lokalerne på Industrivej i Ørum.

Efter et år med at komme rigtigt på plads var brødrene klar til at holde ‘indflytterfest’

– Det gjorde vi ved at holde et kæmpe åbent-hus i februar 2019. Med over 1000 gæster holdt vi et event langt over det sædvanlige. Stolte og glade besluttede vi, at dette kun var starten, og at Motorday skal være en dag, som vores gæster skriver i kalenderen som en fast tradition, fortæller de på deres hjemmeside.

Det ser ud til at lykkes, for publikum strømmede til i lørdags, hvor der der foruden motorcykel shows også var opvisning i drifting og dækafbrænding samt udstilling af det nyeste udstyr til biler og motorcykler.

Indehaverne af Custom Coating, Steffen og Kenneth Aas Petersen. Foto: Jan Szwed
Der var publikum i alle aldre til Motorday i Ørum lørdag. Vi har desværre ikke fået navnene på de to på billedet. Foto: Jan Szwed
Motorentusiaster mødtes til arrangementet hos Custom Coating i lørdags. Foto: Jan Szwed. Se flere billeder i galleriet.

Kommentarer