Løgstrup

Gennembanket af fire kammerater

Fire unge fra institutionen Aktiv Weekend i Løgstrup fremstilles i dag i grundlovsforhør, sigtet for kvalificeret vold mod en kammerat.

Fire unge i alderen 15 til 17 år fra institutionen Aktiv Bo på Gammelstrupvej i Knudby fremstilles i dag grundlovsforhør.

Mandag aften klokken 21 blev de anholdt og sigtet for at have udøvet “kvalificeret vold” imod en kammerat. Sammenstødet skete, da de fem unge natten til mandag i tidsrummet 00.30-03.30 opholdt sig en lade, som tilhører stedet. En af de fem blev af de andre beskyldt for at have stjålet en trøje, og var derefter genstand for de fire andres fjendtlige behandling i længere tid. Netop det, at volden fandt sted over et længere tidsrum gør, at der tales om “kvalificeret” vold,  oplyser Viborg Politi. Den overfaldne befinder sig nu på Regionshospitalet Viborg. Han er hverken i livsfare eller slemt tilredt, men mere vil politiet ikke oplyse.

Kommentarer