Hammershøj

Hammershøj Fjernvarmeværk inviterer til åbent hus og jubilæum

Hammershøj Fjernvarmeværk fejrer på fredag 10. maj Flemming Kammersgårds (billedet) 25 års jubilæum som formand for bestyrelsen. Arrangementet er samtidig åbent hus med mulighed for rundvisning, og så vil man afsløre nye tiltag på værket. Arkivfoto

Hammershøj Fjernvarmeværk fejrer på fredag 10. maj Flemming Kammersgårds 25 års jubilæum som formand. På dagen vil varmeværket også løfte sløret for kommende tiltag.

Flemming Kammersgård kunne i 2017 fejre sit 40 års jubilæum som medlem af bestyrelsen i Hammershøj Fjernvarmeværk. Det blev dengang markeret ved et Åbent Hus-arrangement ved værkets nyopførte solcelleanlæg på Nørbækvej, der blev etableret som led i varmeværkets løbende udvikling mod en grønnere omstilling.

En sag som Flemming Kammersgaard har sat sig i spidsen for, siden han for 25 år siden overtog formandsposten efter sin forgænger, Ole Just, som døde pludseligt i 1994.

Det var i en periode, hvor fjernvarmeværket var midt i en omstilling til kraftvarmeværk, der krævede store beslutninger og store investeringer.

Flemming Kammersgård har i spidsen for og sammen med bestyrelsen i løbet af årene stået for en fremsynet udvikling af Hammershøj Fjernvarmeværk. Derfor benytter man også markeringen af formandsjubilæet til at præsentere de nyeste tiltag, som skal lede Hammershøj Fjernvarmeværk tættere på mere bæredygtighed og billigere varme til kunderne.

Arrangementet finder sted på Hammershøj Fjernvarmeværk på fredag den 10. maj klokken 13 til 17, hvor man kan høre mere om de nyeste tiltag og se værket.

Alle er velkomne til en hyggelig dag, hvor de også er pølser, øl og vand på programmet.

Kommentarer