Hald Ege

Hør historien om slottets gamle bryghus

Se billedserie Arkivfotos: Viborg Kommune

Tirsdag den 12. juni er der endnu engang inviteret på en vandretur i aftensolen ved De Fem Halder. Denne gang står både Viborg Museum, Foreningen De Fem Halder og Bryghusforeningen bag den spændende og smagfulde oplevelse. 

Vandreturen vil give alle deltagere et rigtig godt overblik over området, der engang husede Hald Slot. Endemålet for vandreturen er det gamle bryghus på Hald Slot, hvor en flok studerende fra Aarhus Universitet er i fuld gang med at assistere ved de nye arkæologiske udgravninger.

Bryghuset er fra 1600-tallet. Det blev undersøgt første gang i 1829 og undersøgt endnu engang i 1890 af den daværende ejer af Hald Hovedgaard, herredsfoged Krabbe. Herefter groede bryghuset til.

Ved bryghuset får deltagerne mulighed for at høre historien om Hald Slot, og der vil blive givet en introduktion til arbejds- og svendeøl.

Der serveres en enkelt genstand til de tørstige ved bryghuset.

 Praktisk information

Arrangementet foregår tirsdag den 12. juni klokken 17.00 med start fra Naturskolen i Hald.

Turen er ganske gratis og varer en times tid. Husk praktisk fortøj og vand til turen.

Kommentarer