Samfund

Jordskredssejr til blå blok i skolevalget i Viborg

27. januar holdt elever fra Hammershøj og Ørum skoler debatmøde på Hammershøj Skole, hvor borgmesterkandidat for Venstre, Ulrik Wilbek, gav eleverne en pep-talk. Arkivfoto

De blå partier løb med sejren ved årets skolevalg, der afholdt over hele landet i går 2. februar. Det var også tilfældet i Viborg Kommune, hvor hele 63,6 af de unge stemte på et blåt parti – med Venstre som den store stemmesluger med 27,6 procent af stemmerne.  

Læs også: Ulrik Wilbek holdt pep-talk for eleverne i Hammershøj

Hele 63.000 af landets 8., 9. og 10. klasseselever deltog torsdag i skolevalget, hvor de efter tre ugers valgkamp skulle sætte deres kryds ved et af de i alt ti opstillede partier. På landsplan ønskede skoleeleverne en borgerlig regering. De blå partier fik 55,3 procent af stemmerne imod rød bloks 44,7 procent. Den tendens gjorde sig også gældende i Viborg Kommune.

Konservative næststørst

Her blev Venstre ret overbevisende det største parti med hele 27,6 procent af stemmerne. På en fornem – set i forhold til partiets reelle størrelse kom Konservative med 18,8 procent – et pænt stykke over landsgennemsnittet på 12,9 procent. Trediepladsen tog Socialdemokratiet med 14,8 procent, og herefter så resultaterne sådan ud: Liberal Alliance (9,6), Radikale Venstre (9,1), Dansk Folkeparti (6,3), Socialistisk Folkeparti (5,9), Alternativet (4,2).

Se video-interview: Skoleelever fra Hammershøj i politisk debat

Skoleeleverne i Viborg havde ikke meget fidus til hverken den yderste venstrefløj eller tilsvarende højrefløj, der blev valgets bundskrabere – Enhedslisten med 2,4 procent og Nye Borgerlige, 1,4 procent.

Tretten skoler deltog

I Viborg Kommune deltog tretten skoler ved skolevalget, der er finansieret af Folketinget og Undervisningsministeriet: Friskolen Viborg, Hammershøj Skole, Karup Skole, Kongenshus Efterskole, Løgstrup Skole, Nordre Skole, Overlund Skole, Skals Efterskole, Skals Skole, Stoholm Skole, Søndre Skole, Vestfjendsskolen og Vestre Skole.

Eleverne skal bruge de næste samfundsfagstimer på at samle op på valget og diskutere valgkamp og resultater. Det forventes nemlig, at skolevalget bliver gentaget om to år.

Se alle resultaterne fra Skolevalg her.

Kommentarer