Debatindlæg af Karin Gaardsted, forbrugerordfører for Socialdemokratiet og medlem af Erhvervsudvalget

Kviklån er en dyr fornøjelse. For mange danskere ender kviklånene ikke bare med at koste dyrt for pengepungen. De kan også koste drømmene og planerne for fremtiden, hvis man havner i en uoverskuelig gældsspiral uden udsigt til nogensinde at blive gældfri.   

Med kviklånene er lånte penge i dag ikke længere væk end et klik på mobilen. Det kan nemt friste, hvis økonomien er presset, og flere og flere danskere benytter sig af disse lån. Fra 2010 til 2015 er antallet af nyoprettede kviklån steget fra 20.000 til over 170.000.

Kviklånene er især populære blandt de unge mellem 20 og 30 år. Ofte er det dem, der står uden for arbejdsmarkedet eller i forvejen har dårlig privatøkonomi, som ender i dyre og ugennemskuelige lån med ofte helt urimeligt høje renteomkostninger. Vi har blandt andet set eksempler på kviklån med årlige omkostninger på over 1.000 pct. Det tegner billedet af en kalkuleret forretningsmodel, hvor man bekymrer sig mere om at tjene penge og mindre om, at mennesker fanges i uoverskuelige gældsspiraler, hvor et lån betales tilbage med et nyt lån.

Særligt den høje rente og korte løbetid på kviklånene gør, at mange ikke kan tilbagebetale lånet til tiden. Den nyeste opgørelse fra 2015 viser, at ca. 12 pct. af kviklånene bliver misligholdt. Konsekvensen for den enkelte er endnu dyre lån som følge af forlængelser, nye afdragsordninger og inkassosager. For kviklånsudbyderne betyder det blot en endnu højere fortjeneste. Udbyderne har altså hverken incitament til at lave tilstrækkelige kreditvurderinger af forbrugerne eller til ikke at udbyde risikofyldte lån til folk, der reelt ikke kan tilbagebetale dem. Det dur selvfølgelig ikke.

Med 10 konkrete tiltag vil Socialdemokratiet øge kontrollen med kviklån. Blandt andet skal man ikke kunne optage mere end to kviklån ad gangen og med et max lånebeløb på 30.000 kr. Vi skal have reklamer for kviklån væk fra det offentlige rum. Væk fra TV, busser osv. Der skal være et loft over morarenten, så et lån ikke kan løbe løbsk, hvis det ikke bliver tilbagebetalt til tiden. Vi har brug for et nationalt register, hvor alle lånudbydere skal oplyse, hvor meget de har lånt ud og til hvem. Alle forbrugslån – ikke kun kviklån – skal have en 48 timers forsinkelse for udbetaling, og Finanstilsynet skal overtage tilsynsopgaven, som i øvrigt skal skærpes.

Det er en lang række indgreb, som skal hjælpe forbrugerne til bedre og mere sikre forhold og samtidig forhindre, at der lånes penge ud til personer, som ikke kan betale tilbage. Nogle vil sikkert kalde indgrebene for hårde, men vi mener fra Socialdemokratiets side, at tiden er inde til gribe fat om nældens rod og få tæmmet ukrudtet.