Viborg By

Klippe-klister café på Hovedbiblioteket

Har du lyst til at sprede julestemning? Så kom til klippe-klister café 1. søndag i advent på Hovedbiblioteket i Viborg.

Julen er lige rundt om hjørnet, hvor hyggen og julestemningen er omdrejningspunktet for mange. På Hovedbiblioteket i Viborg står årets juletræ klar til at tage del i julen, men det står stadigvæk uden pynt.

– Træet venter længselsfuldt på, at nogen dygtige julehjerte-klippere, kræmmerhuse-foldere og guirlande-magere vil komme forbi og pynte det med alverdens julestads, fortæller bibliotekar Kirstina Kjærsgård Olesen.

Karton, glanspapir, sakse, lim og tape står klar søndag 3. december klokken 10.00-15.00, når Viborg Bibliotekerne afholder årets Klippe-klister café.

Alle er velkomne, børn som voksne, til at komme og klippe-klistre. Der bydes på gløgg og æbleskiver til alle, der vil hjælpe med at pynte juletræet på Hovedbiblioteket.

Kommentarer