Vammen

Langsø Friskole sætter permakultur på skemaet

Se billedserie Etableringen af haven kommer til at tage mindst et helt skoleår, men det er en fest at være i haven, når man får lov til at slæbe hestemøg, høballer med kattelort og hoppe i en kæmpe bunke flis. Fotos: Mette Brinch

Af  Mette Brinch, lærer for 2.-3. klasse på Langsø Friskole i Vammen

På Langsø Friskole i Vammen ved Viborg er 2.-3. klasse i gang med at anlægge en permakultur-skole-skovhave. I den skal eleverne lære, hvordan man kan dyrke jorden samspil med naturen uden at ødelægge de naturlige økosystemer.

Der er mange pædagogiske muligheder i både skolehave og udeskole. På Langsø Friskole bruger vi udeskole året rundt i alle fag.  Det handler i bund og grund om at komme op af stolen og ud og bruge kroppen og omgivelserne i læringen.

Hos os har vi en vision om, at vores elever kan være med til at præge udviklingen mod en mere bæredygtig fremtid, hvis vi lærer dem om, hvordan fremtidens dyrkning af afgrøder kan gøres anderledes, end man traditionelt har gjort det sidste halve århundrede.

Det er vigtigt, at børnene ser sammenhængene i naturen, oplever hvordan planter og dyr støtter hinanden i et naturligt system, forstår at vi mennesker kan drage nytte af dette system og støtte det naturlige system i stedet for at ødelægge det. Derfor har vi valgt ikke kun at anlægge en skolehave, men en permakultur-skovhave.

Hvorfor permakultur?

Permakultur betyder vedvarende kulturer. Det vil sige, at permakultur primært er et system med flerårige planter  med skoven som forbillede. Man udnytter rummet i højden ved at sætte høje og lave træer tæt på hinanden sammen med buske. Rummet udnyttes også i bredden, ved at man samplanter forskellige arter, der udnytter jorden og sollyset uden at konkurrere hinanden ud.

En permakulturhave består altså først og fremmest  af flerårige spiselige planter, og til foråret skal børnene tilså højbede og resten af området med både fler- og etårige spiselige planter.

De skal blandt andet så flerårige bladkål og broccoli, purpur, grønkål, krydderurter, forskellige salater og beder, flerårig løg og enårige løg, gulerødder, rødbeder og nogle af de gamle glemte flerårige som stolthenriks gåsefod, anisisop, sødskærm og bronzefennikel, som alle tre smager af lakrids og som børnene smagte på et besøg i Mettes egen permakulturhave. Alle børnene var enige om, at dem vil de rigtig gerne have I deres egen have.

Drømmen om en have

Etableringen af permakulturhaven kommer til at tage os mindst et helt skoleår, fordi vi ikke har et stort budget at arbejde med, og derfor må vi vente på de donationer, der kommer undervejs. I skrivende stund har vi dog fået tilsagn fra en enkelt fond, så vi kan lave højbede og pergolaer i lærketræ. Vi har også fået donationer i form af stiklinger og frø, som skal sås til foråret.

Målet og drømmen er, at skolehaven kommer på skemaet fremover, hvor alle børnene skal have skolehaven fra jul til jul, så de når en hel vækstsæson i løbet af deres skoletid. 2.-3. klasse er selvfølgelig med til det hele her i opstarten, de er rigtig glade for arbejdet, og vi har mange gode samtaler,  om hvordan vi behandler og lever med naturen.

Det er en fest at være i haven, når man får lov til at slæbe hestemøg, høballer med kattelort og hoppe i en kæmpe bunke flis og også er med til at etablere bedene med flerårige spiselige planter som Skt. Hansurt, hosta, krydderurter, jordbær, rabarber, havesyre, hindbær og solbær mm. Nogle børn er så glade for arbejdet, at de gerne vil arbejde videre, selvom der er pause.

Insekthoteller og fuglekasser

I dette skoleår har vi haft mange oplevelser, der har med vores forhold til naturen at gøre. Således har vi en aftale med Morten Vissing fra Aqua akvarium og dyrepark i Silkeborg, som vi besøgte i august, hvor vi er blevet undervist i hvad biodiversitet er og i, hvordan vi kan bevare og forbedre den.

I januar har vi  lavet insekthoteller, som skal hænge på muren og hjælpe insekterne på vej ind i vores have, der egentlig ligger på et forholdsvist goldt sted med græs, asfalt og murværk.

I løbet af foråret bygger vi fuglekasser i matematik og billedkunst, og vi skal også beskrive forskellige biotopers biodiversitet og holde små foredrag for Morten fra Aqua om det. Målet her er, at elevernes skriftlige produkter og tegninger af biotoperne skal udstilles på Aqua som ”børn formidler for børn”.

Genplant planeten

I november har klassen besøgt Lis og Leif Rasmussen i deres skov, Lislund Skov, hvor vi var med til at plante 100 træer – og fik kage, saft og gode historier i deres hyggelige skovhus efterfølgende. I Lislund  Skov har Leif plantet omkring 500 forskellige slags træer, både spiselige for mennesker og dyr og Leif har sat ikke mindre end 400 fuglekasser op i forskellige størrelser, så der er et rigt fugleliv- og dyreliv i skoven.

I Lis og Leif har klassen nærmest fået et par bedsteforældre, for vi har en aftale om, at de kommer på besøg hos os til foråret, når vi skal plante frugt- og nøddetræer. Vi satser også på at besøge Lis og Leif næste år, når der i november igen skal plantes træer hos dem.

Fællesskabet gror i haven

Indtil nu har vores skolehaveprojekt vist børnene, at det er muligt at dyrke afgrøder i samspil med naturen. Samtidig har det også åbnet dørene til mange flere mennesker, som er blevet involveret i skole-skovhaven gennem plantedonationer, gennem deljorden.dk, træplantning og vidensdeling – alt sammen noget, der baner vejen for et voksende permakulturfællesskab.

Permakulturhaven på Langsø Friskole er designet af Anna Pattis, Signe Engelhardt Christensen og Arendse Gulløv på deres Permakultur design certifikatkursus hos Karoline og Tycho Rosehip fra Permakulturhaven Myrrhis på Friland.

Langsoe-friskole (3)
Eleverne har bygget flotte insekthoteller. De skal hænge på muren og hjælpe insekterne på vej ind i haven. Foto: Mette Brinch

Kommentarer