Rødding

Langsøgruppen inviterer til ‘Spejder for en dag’

Langsø-spejderne på Spejdernes Lejr i sommer. Arkivfoto: Viborg Netavis

Så er Rødding på Kryds og Tværs klar til næste arrangement, og denne gang er det spejderne, der står bag.

Torsdag 31. august inviterer KFUM-spejderne fra Langsøgruppen ‘uindviede’ til at lære lidt om dét at være spejder.

Til arrangementet, som foregår torsdag 31. august ved Rødding sø, vil børnene vise noget af det, spejderlivet har at byde på, og som gør det sjovt at være spejder. Blandt andet tilberedes der aftensmad over bål på bedste spejdermanér, og det kan man købe til en flad 20’er pr. person

Arrangementet er fra klokken 17.30-20.00 og er for børn i alle aldre og deres forældre.

Tilmelding sker ved betaling via mobile pay til Helle Gøtzsche på telefonnummer 41 60 21 61, senest mandag 28. august, hvor man lige skal huske at notere antal på henholdsvis voksne og børn i kommentarfeltet.

Kommentarer