Bjerringbro

Lions Marked Bjerringro med 100 kræmmere og TV-kendis

Næste weekend 8. til 10. juni afholder Lions Club Bjerringbro den 42. udgave af Lions Marked. Fremsendt foto

Om en uges tid er Lions Club Bjerringbro klar med endnu en udgave af Lions Marked på Markedspladsen i Bjerringbro, og i år kommer Kræmmer-Erikpå besøg.

Fredag 8.  til søndag 10. juni går det løs på på Festpladsen ved Bjerringbro Idrætspark med 2018-udgaven af Lion Marked.

I år kan man opleve 100 kræmmere, Mies Tivoli, Junior Disco, Fredagsparty og Markedsfest i Løvegrotten med masser af god musik for alle aldre. Rottehullet og Burgerbaren sørger for væskebalancen og lidt til maven, og så kan man vinde flotte præmier i den store tombola.

Lørdag er der et kæmpe bagagerumsmarked, og søndag byder på mange aktiviteter for børn og familier.

Og meget andet et pakket 3-dages program, startende fredag 8. juni klokken 13.

Kræmmer-Erik kommer på besøg

Oplev Kræmmer-Erik fra TV2 Fri-programmet ‘Fantastiske Fund’ på Lions Marked i Bjerringbro. Pressefoto

I år har Lions Marked desunde allieret sig med ‘Kræmmer Erik’– alias Erik Christiansen, som er kendt fra TV2 FRI’s ‘Fantastiske Fund’.

Det er angiveligt første gang  TV-kendissen vover sig over i det jyske for at demonstrere sit salgstalent; normalt tager han og familien kun vestpå, når der skal spottes nye fantastiske fund, eller familien skal besøges, forlyder det.

Ifølge Lions Club Bjerringbro glæder Kræmmer-Erik sig rigtig meget til at stå frem ”live” på Lions markedet – både for at forsøge at sælge sine fund, men også at møde seerne fra Midtjylland, som, har han fået fortalt, er de mest trofaste i Danmark, når der tales om seertal på ‘Fantastiske Fund’ og nu senest på ‘Fantastiske Hammerslag.

Se mere på Lions Club Bjerringbros hjemmeside.

Kommentarer