Bjerringbro

Litteratur og lækkerier i Herligheden

Arkivfoto

Kom til hyggelig bogcafé i Herligheden i Bjerringbro. Mød Holmriis B&B´s ejer Astrid Holmriis, når hun fortæller om at være en lokal iværksætter. Glæd dig til smagsprøver fra Søgaardens Whisky Shop. Der er selvfølgelig også kaffe og sødt.

Onsdag den 25. oktober klokken 19 er der mulighed for en oplevelse i særklasse i Herligheden i Bjerringbro.

Herligheden er Holmriis B&B’s nye møde- og overnatningssted i Bjerringbro. Her rykker bibliotekarerne Lone Starch Pedersen og Mette Bech Kristiansen fra Viborg Bibliotekerne igen ud med en eksklusiv bogcafe.

En bogcafe der er arrangeret i samarbejde med Astrid Holmriis, der også fortæller om, hvad der fik hende til at starte B&B i Bjerringbro og omegn.

Mens der nydes smagsprøver i den hyggelige pejsestue, fortæller Lone Starch Pedersen og Mette Bech Kristiansen om litteratur, man bare må læse.

Hvis man ønsker at sikre sig en plads til denne hyggelige aften kan billetter til 50 kroner købes på www.viborgbib.dk eller på alle biblioteker i Viborg Kommune.

Kommentarer