Debatindlæg af Mette Nielsen (S). Medlem af Viborg Byråd, formand for Landdistriktsudvalget og folketingskandidat i Viborg Østkreds.

Jeg synes, at vores unge, som er fremtidens råstof, presses for hårdt. Det gør de af forskellige årsager: forældre der naturligvis ønsker det allerbedste for deres børn, skolen der stiller krav gennem karakterer og test (fordi de skal ifølge lovgivningen),  ønsket fra den enkelte unge om at gøre det godt i forhold til karakterer, fritidsliv og i forhold til de sociale medier.

Jeg er derfor glad for, at vores formand Mette Fredriksen netop har foreslået tre løsninger:

1. Nytænk de nationale test i folkeskolen. Vi skal være sikre på at børnene lærer det de skal. Men vores tests må ikke blive til et uholdbart pres. Ingen skal have ondt i maven, når de går i skole.

2. Afskaf karakterbonussen . I dag er adgangskravet på nogle videregående uddannelser over 12. De unge kan gange deres karaktergennemsnit med 1,08, hvis de begynder inden to år efter deres studentereksamen. Hvilket pres lægger det ikke på de unge? Når det bedste ikke er godt nok.

3. Fjern uddannelsesloftet. Det er et udmærket princip, at du skal bruge den uddannelse, du har taget. Men uddannelsesloftet har skabt en følelse, der har sat sig i mange flere end dem, der er direkte berørt af det. En følelse af, at man ikke må begå fejl, og hvis man fejler, misser man muligheden for at uddanne sig. Vi skal passe på ikke at skabe en farlig nulfejlskultur blandt vores børn og unge.

Jeg er meget enig i Mette Frederiksens tre forslag til løsninger, og jeg eg har tidligere ytret mig om, at jeg personlig er inspireret af Schweiz, hvor man som ung, aldrig kan ende på en blind vej i deres uddannelsessystem – alt betragtes som læring og kompetencer til at gå nye veje! Der er derfor altid en ny mulighed for uddannelse, hvis det man tænkte ville være godt, viser sig slet ikke at være det, som man gik og forestillede sig. Vi skal huske, at vi med den nuværende danske model beder børn og unge, om at træffet ET valg for deres fremtid – om noget de dybest set ikke aner et klap om – de har jo ikke prøvet det, og derfor beror det alene på de forestillinger, som den enkelte unge og evt. deres forældre har.

Det betyder, at vi beder alle unge om, at at ramme skiven på første skud. Det er efter min mening  helt urealistisk, og derfor er det også helt tosset, at ligge et pres af den karakter på den enkelte unge, vi taler jo om et arbejdsliv på alt mellem ca. 35-50 år – uden at give de unge en mulighed for at vælge om.

Vi skal huske at det handler om et langt liv på arbejdsmarkedet, hvor pensionsalderen bliver hævet og hævet, og derfor er der efter min mening, alt mulig grund til at give de unge, der snart er voksne, og som står med familie – mulighed for et valg de kan se sig selv i fremover, så de glædes over at gå på arbejde, og mistrives og bliver sygemeldte og/ eller afskediget! Der er nok at tage fat på, for at sikre vores børn og unge en uddannelse, der giver dem både oplevelsen af succes samt et langt og selvforsørgende liv på arbejdsmarkedet!