Klejtrup

Forsvundet kvinde fundet i god behold

18-årige Nikita Vitting fra Hejring ved Klejtrup er fundet i god behold.

Det gav pote, da Nordsjællands Politi lidt over midnat, på et tip fra Midt- og Vestjyllands politi, sendte en patrulje ud til en ung mand på Nikitas alder, som den unge midtjyske kvinde havde fået kontakt til på nettet. Her var hun, og familien blev omgående kontaktet med den gode nyhed.

Læs også: Ung kvinde fra Hejring forsvundet – politiet leder efter hende

Midt og Vestjyllands Politi udsendte i går aftes en efterlysning af den unge kvinde, som forlod sit hjem sent søndag uden at give besked om, hvor hun tog hen. Cirka et døgn senere valgte familien at kontakte politiet. Nikita kan ikke selv finde rundt og tager ikke kontakt til fremmede, så hun var temmelig udsat, mente familien.

Kommentarer