Viborg By

Opstartshjælp tilbydes til eSport

Aktiviteten eSport er voksende og nu kan foreninger få hjælp til opstarten. Pressefoto
Påtænker din forening at starte eSport aktiviteter op, eller er I allerede i gang? Der er hjælp at hente!
I maj måned blev eSporten sparket i gang i Viborg Kommunens foreninger, det skete ved et stormøde som blev holdt på Viborg Rådhus. Stormødet blev holdt, som en del af indsatsen for udbredelse af eSport aktiviteter i kommunens foreninger, og er et samarbejde imellem Viborg Kommune, eSport Danmark, Viborg Idrætsråd og Mercantec.
Indsatsen har båret frugt, og flere foreninger har nu gang i esport aktiviteter, eller planlægger opstart deraf. Blandt andet kan Løgstrup, Løvel, Houlkær, Mønsted og Alheden IF nævnes.
Til opstarten i blandt andet Løgstrup og hos Alheden i Frederiks har de to foreninger fået hjælp af konsulent Dennis Merchlenburger Sørensen fra eSport Danmark, og det har været en kæmpe hjælp i deres planlægning af opstarten.
– Dennis har været med på sidelinjen hele vejen, og har deltaget i flere møder i Frederiks, både med nye instruktører og bestyrelsen. Han har givet råd og sparring med hensyn til planlægning af træning, indkøb af maskiner, softwarelicenser og været super god til at klæde vores nye instruktører på, udtaler formand for AIF Pia Arendt, og fortsætter:
– Dennis har været en ubeskrivelig hjælp for os, og givet os meget viden om eSport, som var et helt nyt og ukendt område for bestyrelsen og vores forening.
Derfor opfordre styregruppen alle foreninger til, at tage kontakt til Dennis fra eSport Danmark eller en anden fra styregruppen, såfremt I ønsker hjælp og viden til opstart af eSport i netop jeres forening!
Kontaktoplysninger på styregruppen kan findes her.

Kommentarer