Skjern

Overraskende oprykning i Team Nørreå Bordtennis

Nogle af 2. divisionsspillerne, som fra næste sæson skal spille i 1. division: Fra venstre Jacob Laursen, Nick Frisk Sommer, Diego Orantes Alvarez og Nichlas. Privatbilleder fra sæsonstarten på hjemmebane

Team Nørreå Bordtennis lå efter fem spillede kampe på en overraskede suveræn førsteplads i 2. division. På grund af coronasituationen er sæsonen indstillet før tid, og det betyder, at holdet er nu er rykket op i 1. division.

Alle kampe var vundet, og holdet havde maksimum point. Dermed var nedrykningsspøgelset væk, og målet for sæsonen indfriet.

Det fortæller Tommy Jørgensen fra Team Nørreå.

Men Covid-19 har imidlertid ikke sluppet taget i bordtennissporten, hvor man ikke spillet kampe siden 28. november sidste år.

– På nuværende tidspunkt ved Bordtennis Danmark ikke hvornår, der kan spilles igen. Derfor er sæsonen netop indstillet, og Team Nørreå er blevet meddelt, at den nuværende stilling er gældende for hele sæsonen og vil være slutstilling, forklarer Tommy Jørgensen.

Det betyder reelt, at Team Nørreås førstehold meget overraskende er rykket op i 1 division næste sæson.

Kort, men god sæson

Spillerne på holdet har spillet rigtig stabilt i sæsonen, og de har rigtig fine scorer:

Nick Frisk Sommer har vundet 9 ud af 11 kampe

Nichlas Middelhede har vundet 7 ud af 8 kampe

Diego Orantes Alvarez har vundet 7 ud af 9 kampe og Jacob Laursen har vundet 5 ud af 10 kampe

Henrik Lunddorf og Jesper Overgaard har begge vundet 3 ud af 4 kampe.

Udfordringer

Oprykningen betyder nye udfordringer for både spillerne og klubben.

– Det bliver spændende at følge holdet i 1. division næste sæson. Det er en landsdækkende række med 4 sjællandske og 6 jyske hold. Niveauet er enormt stærkt og Team Nørreå skal have afstemt ambitionerne. 2 hold vil rykke op i den kommende sæson, mens hele 6 hold rykker ud, fortæller Tommy Jørgensen.

Lige nu har man fra ledelsen ikke helt besluttet, hvordan, man skal takle den nye situation.

Team Nørreå har tidligere haft spillere i Eliteserien, men det er flere år siden, og man er som udgangspunkt ikke gearet til et hold i første division.

– Det er noget vi skal have styr på i klubben og med spillerne, inden sæsonen går i gang igen, siger Tommy Jørgensen, som lige her og nu glæder sig over den flotte position.

Klubbens 3. divisionshold lykkedes med at blive i rækken.

– Det lykkedes lige nøjagtig, men det havde heller ikke været til at bære, hvis de var rykket ned, lyder det fra Tommy Jørgensen.

Holdet skal dermed spille 3 division igen næste sæson med 7 jyske og 1 fynsk hold:

  • Henrik Lunddorf har vundet 11 ud af 14 kampe.
  • Simon Troelsen har vundet 7 ud af 16 kampe.
  • Dennis K. Nielsen har vundet 6 ud af 16 kampe.
  • Jesper Nielsen har vundet 3 ud af 18 kampe.
  • Frederik Eriksen har vundet 1 ud af 3 kampe.

– Dermed er sæsonen færdig, og mest af alt glæder alle spillere i Team Nørreå sig til der igen bliver åbnet op for træningen, som ikke har været mulig siden 1. januar, lyder det fra træneren.

3. divisionsholdet fra sæsonstart på hjemmebane. Fra venstre: Simon Troelsen, Henrik Lunddorf, Jesper Nielsen og Dennis K. Nielsen. Privatfoto

Androlejr igentil sommer

Bordtennisentusiaster kan igen glæde sig til Androlejr på Tjele Efterskole i juli.

– Vi afholder den igen i år på Tjele Efterskole og i Hammershøj Hallen. Vi har foreløbig udbudt 100 pladser. Og 40 pladser er allerede booket på 40 dage uden vi stort set har gjort opmærksom på den. Så vi forventer alle pladser snart er væk, siger  Tommy Jørgensen og understreger, at alle gældende coronaregler overholdes.

– Vi glæder os. Både trænere, ledere, spillere og forældre kan ikke vente med at komme igang. Vi har jo ligget helt stille i snart tre måneder nu.

Kommentarer