Klejtrup

Så er cheftræneren på plads i Klejtrup

Dan Fuglsang fortsætter endnu et år som chef for de tre herrer senior hold i Klejtrup fodboldklub. 

– Jeg er meget glad for at vi er blevet enig med Dan om det næste år, Dan er jo lokal mand og har spillet i klubben i mange år og kender derfor klubben ud og ind. Dan er en meget engageret træner, som altid er godt forberedt både til træning og kamp, siger Kenneth Ravn Sørensen, der er formand i klubben.

– Derudover har han et rigtig godt ”tag” på de unge spillere og det har også kunnet ses, da vi har fået mange nye unge spillere til klubben det sidste år, fortsætter han.

En ambitiøs bredde klub

Vi er en ambitiøs bredde klub, hvor der er plads til alle, og klubbens slogan er da også ”Klejtrup Boldklub -fodbold for alle”.

– Vi ligger meget vægt på det sociale i og omkring klubben og det er vores” Super lørdage” et godt eksempel på. Vi har fået rigtig mange ”nye ” tilskuer på stadion i 2016 som normalt ikke plejer at være der, siger Kenneth Ravn Sørensen.

Klejtrup Fodboldklub holder standerhejsning lørdag den 4.februar klokken 13.00. Her vil det igen blive med 3 herrer senior hold: serie 4,5 og 6. Derudover er der også 2 oldboys hold.

Alle er velkomne – Nuværende og tidligere samt interesserede til en let gang udendørs træning efterfulgt af suppe i klubhuset og optakt til den kommende sæson.

Vil du følge med i nyhederne fra dit lokalområde? Så gå på Facebook og giv et “synes godt om” til Randers Netavis her

Kommentarer