Tjele

Skamferet natur ved Tjele Langsø

Projektmagers egen visualisering af den kommende udsigt ved Bigum Søbad’. Fremsendt foto

Debatindlæg af Bent Kiertzner. ’Søholt’, Bigum Huse 4, 8830  Tjele

Dette er ikke et eventyr, men snarere en gyserfortælling om, hvordan man hensynsløst planlægger at ødelægge enestående dansk natur  og levende beskyttede arter, for at fremme den såkaldte ’grønne omstilling’ og hjælpe en de facto kulsort virksomhed til et lidt grønnere image.

Der blev i 2016 fremsat et forslag om opsættelse af op mod otte vindmøller i det naturskønne område ved Vinge ved Tjele Langsø. Der fremkom da meget tungtvejende protester, især fra Dansk Ornitologisk Forening og svenske Birdwatch,  mod projektet, da det blandt andet ville være en stor trussel mod en truet art. Det daværende byråd tog tilsyneladende projektet af bordet. Efter kommunalvalget og det nye byråds tiltræde per 1. januar dette år,  kom der meget overraskende et ny projekt på banen;  opstilling af nu ti vindmøller og i nøjagtig det samme område. Området blev nu lige så overraskende af byråd og forvaltning fundet ’eget til opstilling af vindmøller’ og proceduren for projektet blev sat i gang,

Der blev afholdt borgermøde om projektet i Tjele Centret, den 27. september,  hvor en storm af protester rejste sig,  og efterfølgende er der indkommet 17 meget vægtige indsigelser mod projektet fra blandt andet  Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Ornitologisk Forening.

På mødet fremhævede undertegnede blandt andet , at projektet for otte møllers vedkommende var i modstrid med Viborg Kommunes egne vedtagne regler fra 2010 om opstilling af vindmøller, hvor det er fremhævet,  at der ikke kan opstilles vindmøller inden for 800 m af et Natura 2000 område.  Ordstyrer ved mødet, direktør for Teknik og Miljø i Viborg Kommune  Hans Jørn Laursen,  svarede noget kækt, at ’’det kunne man da blot ændre ’’. Jeg troede, måske lidt naivt, at det var politikerne som satte rammerne,  og inden for hvilke embedsmændene havde at eksekvere.

Alle møller står i umiddelbar nærhed af Natura 2000 området Tjele Langsø med tilhørende landarealer, og enkelte står direkte i skel hertil. Miljøministeriets/Naturstyrelsens vejledning om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller, udgivet i 2015, siger mht. opstilling ved Natura 2000 områder. – ’’Viser vurderingen, at skade på udpegningsgrundlaget ikke kan afvises, kan planen ikke vedtages. Dette særlige forsigtighedsprincip betyder i praksis, at muligheden for at opstille vindmøller i/eller i nærheden af et Natura 2000 er udelukket, hvis det kan skade udpegningsgrundlaget. Det er især aktuelt for planer om store vindmøller i eller i nærheden af Natura 2000 områder, hvor der er flagermus eller fugle på udpegningsgrundlaget.’’ –  Udpegningsgrundlaget for Natura 2000 for Tjele Langsø er taiga sædgåsen, som vinter raster her.  Der er helt frisk forskningsmateriale med lyslogning af taiga sædgæs foretaget af Aarhus Universitet  (fra februar-marts dette år) som viser, at taiga sædgæssenes primære daglige trækrute  fra natterast på Tjele Langsø til deres fourageringsområder,  går direkte igennem det foreslåede opstillingsområde,  for de nu allersenest foreslåede ni  vindmøller. Opstillingen af ni kæmpevindmøller der – højde cirka 150 meter – vil skabe en barriere på ca. 2.8 kilometer  tværsgående på gæssenes trækrute. Trækket til og fra finder primært sted i tusmørke,  og derfor vil vindmøller her være en endog alvorlig trussel mod taiga sædgæssene og utvivlsomt dræbe mange. DOF basens opdaterede optællinger viser endvidere, at et af gæssenes nu mest foretrukne fourageringsområder  er netop markerne, hvor vindmøllerne planlægges opstillet. Alt dette er både forvaltningen og politikerne bekendte med og alligevel fortsætter processen !

Da det første projekt var på banen i 2016/2017 tilskrev professor Ulf Skyllberg, Birdlife Sweden den 7. februar 2017 hele det daværende Viborg byråd og forvaltning, og mindede om dansk international forpligtigelse iht. Parisaftalen af 12. maj 2016 (Aewa International Singel Spicies Action Plan For The Conservation Of The Taiga Bean Goose – Anser Fabalis Fabalis),  som Danmark har indgået med 14 andre lande, og som forpligtiger Danmark på internationalt plan til at minimere faktorer, som kan udgøre en risiko for taiga sædgæssene. – professor Ulf  Skyllberg nævner specifikt vindkraftværker i sin henvendelse. Uanset dette fortsætter nu processen.

Kommunens eget udarbejdede forslag for en Natura 2000 handleplan for Tjele Langsø området  dækkende perioden 2016-2021 foreslår;  ’’tilstanden og det samlede areal af levestederne for arten sædgås som trækfugl i området skal sikres eller øges således, at der findes egnede raste- og fødesøgnings steder’’ Dette forslag til undersøgelse om opsætning af  ni store vindmøller i dette område,  går stik mod kommunens egen handleplan for området !

Jeg kan konkludere: –  Forvaltningen  og Viborg Byråd agerer mod egne regler fra 2010, Miljøministeriets vejledning for opstilling ved Natura 2000, Dansk internationale forpligtigelser jvf. Parisaftalen og egen handleplan for Natura 2000 området ved Tjele Langsø. – Det er da i den grad rystende.

Og hvor ligger så årsagen til de grove tilsidesættelser ?  Det er Apple, Apple står bag. Apple vil dog endnu ikke selv træde frem i denne sag. De har dog på et tidspunkt oplyst, at de arbejder med to vindmølleprojekter i Jylland baseret på opstilling af vindmøller på land. Formålet er at levere grøn energi til datacentret ved Foulum. En af de to lodsejere, der skal lægge jord til opstillingen, har på et tidspunkt  – noget  pralende –  udtalt lokalt  ’’Jeg forhandler med Apple, møllerne kommer op’’.  Apple skal have pudset den grønne glorie, men faktum er,  at datacentret vil forbruge helt ufattelige mængder strøm, og Apple har jo meldt ud,  at det skal alene være såkaldt grøn strøm, der skal forsyne anlægget.   Fuldt udbygget vil centret forbruge op mod 4-5 % af Danmarks samlede strømforbrug. Ni vindmøller, selv af denne størrelse, forslår som en skrædder i helvede og kan kun betegnes som et stort illusionsnummer , som burde høre hjemme i underholdningsbranchen. Datacentret skal have strøm fra cirka 200 møller af denne kaliber for at dække forbruget. Skal den røde tråd følges,  skal de resterende 190 vindmøller vel opstilles rundt søerne ved Viborg,  Hald Sø og måske Dollerup Bakker ? Vindmøller producerer som bekendt kun strøm,  når vinden blæser, og når der så ikke er norsk vandkraftsstrøm i overskud på el markedet,  skal datacentret vel ligge stille ?  For husk nu – det skal jo kun skal drives ved hjælp af grøn strøm.

Hvorfor ligger man så helt på maven for Apple ? Datacentret vil efter Apples egne opgivelser give arbejde til cirka 80 fuldtidsjob, når fuldt udbygget. Det er sådan cirka som en mellemstor dansk håndværker -virksomhed. Danske skatteydere skal i hvert fald frem til 2022, når PSO afgiften endelig bliver afskaffet, finansiere denne grønne strøm. Apple betaler jo af princip næsten ikke skat af sit milliardoverskud. Der er opbygget en fuldkommen lovlig konstruktion , som gør, at Apples skattebetalinger af overskuddet i de forskellige lande kan minimeres til mellem 1,24 til 6,17 procent , alt afhængig af  hvilket land overskuddet er genereret i.  Socialt ansvar ? Nej.  Danske skatteyderne skal i hvert fald frem til 2022 yde et meget væsentlig bidrag til Apples strømregning, men skat til vort samfund vil man helst ikke betale. Totalt at smadre et enestående smukt dansk naturområde og  udøve skade på en truet art, det medvirker man åbenbart derimod gerne til.

At de ni planlagte møller skal opstilles i et område, der efter vindindustriens egne oplysninger er noget af det mest vindfattige område i Jylland, og ydermere skal opstilles således, at de på grund af hensyn til fortidsminder, beboelse og andet,  skal opstilles endog meget tæt i en  for vinden ikke optimal retning, hvorved nogle møller – ved den Især fremherskende vind –  efter DTU kan miste op til 80 % af effekten,  gør nok ikke noget,  blot Illusionen er intakt!

Illusionen er, at alle vindmøller skal kunne ses fra Apples datacenter i Foulum og besøgende  til centret kan  skue ud fra centrets område, og se de fantastiske kæmpemøller,  der forsyner datacentret med al den gode grønne strøm.  De lader blot helt enestående smuk dansk natur og en truet gåseart undgælde. Aldeles  beskæmmende !

Kæmpemøller ødelægger det danske landskab,  og de hører til på havet. Havde man fra første færd tænkt miljørigtigt var alle haller på datacentret blevet dækket af solcelleanlæg, og det selv om de måske nok kun vil yde et forsvindende lille bidrag til det enorme strømforbrug, men vil Apple være grøn og miljørigtig,  så er selv et lille skridt på sin plads, og så bør Apple investere noget af det enorme overskud på et stort antal  havvindmøller placeret på havet langt fra land.

’’Kejseren med sine nye grønne klæder strider stolt gennem byen med hele sit lange følge. I højre hånd bærer han det gyldne scepter og i venstre hånd det flot skinnende grønne ’Apple’. En lille dreng råber pludselig ’Hov han har jo ikke noget på ’’,  Nej, min lille ven der har du så sandelig ret, han har absolut ikke noget på og  hele hans lange følge,  som udgør alle aktørerne i hele dette store illusionsnummer, de har så sandelig heller ikke noget som helst på.’’

Kommentarer