Debat og politik

Vandmasser til debat i folketingssalen

Debatindlæg af Kristian Pihl Lorentzen, Hermelinvej 4, Ans. MF for Venstre.

Onsdag den 12. marts gennemførte vi i folketingssalen en to timer lang forespørgselsdebat med fokus på oversvømmelserne langs Gudenåen og andre vandløb.

Det var en god og saglig debat, der glædeligvis viste, at der omsider har bredt sig en politisk erkendelse af behovet for handling som følge af de klimamæssige forandringer med øgede regnmængder og høj grundvandsstand.

Mere vand kræver naturligvis mere hul igennem til havet. Altså øget fokus på vandføringsevne i vandløbene. Det er ikke atomfysik, men almindelig sund logik. Heldigvis kan det sagtens lade sig gøre uden skade på miljø og natur. Fiskene og andre arter foretrækker vand, der strømmer godt afsted mod havet frem for ophobning. Påstande om, at problemet alene kan løses ved planlagte vådområder eller vandparkering holder ikke. Det batter intet, når der strømmer 50.000 liter i sekundet gennem Gudenåen.

Under debatten spurgte jeg konkret ind til de virkemidler, som kommunerne råder over til løsning af opgaven. Det er vi nødt til at få fuldkommen klarhed efter mange års misforståelser. Både miljøministeren og en række ordførere bekræftede mig i, at kommunerne råder over række værktøjer – fra opgravning af bundaflejringer og nødvendig grødeskæring til planlagte vådområder, vandparkering og dobbelte profiler ved åen. Så er det slået fast som et vigtigt grundlag for de helhedsorienterede vedligeholdelsesplaner, som kommunerne ved Gudenåen og andre vandløb skal lave som led i klimasikringen.

En andet vigtigt middel er at bruge ny teknologi til måling af vanddybden – og dermed vandføringsevnen – samt til tidlig varsling om kommende oversvømmelser. Endelig bør vi have fokus på muligheden for erstatning fra Stormrådet til dem, der er særligt hårdt ramte af tab på grund af vandmasserne som følge af en såkaldt 20-års hændelse. Her vil rådet vurdere hver enkelt anmeldelse individuelt. Brug denne mulighed, hvis du har haft store tab.

Men det må ikke blive en syltekrukke, så der intet sker i 2022 eller 2023. Mange steder er der behov for aktion allerede i sommeren 2020, så kromanden i Svostrup Kro hundredvis af andre hårdt ramte lodsejere ikke igen skal opleve de vanvittige og tabsgivende vandmasser i haver, i kældre og på marker. Og her kommer man ikke udenom at grave propper væk og slå grøde efter behov. Jeg forventer, at regeringen sikrer momentum i denne indsats, og holder sig klar til at yde hurtig fødselshjælp, hvis kommunerne mod forventning ikke kan blive enige eller går i stå.

Kommentarer