Vejrumbro

Vejrumbro sagde goddag til sin frisør

Se billedserie Flaget vejrede flot i vinden, da Din Frisør i Vejrumbro havde reception i lørdags. Foto: Nicklas Middelhede. Se flere billeder i galleriet

Trods regn og rusk blev det en festlig dag, da Din Frisør i Vejrumbro lørdag holdt åbningsreception.

Det var ikke ligefrem en ’hårdag’, da Vejrumbros nye frisørsalon, Din Frisør – Katrine Reffs, holdt åbningsreception lørdag mellem klokken 12 og 15.

Der var regn og rusk overalt, så mange af gæsterne så nok ud, som nogle der kunne trænge til et besøg hos frisøren.

Denne dag var salonen dog lukket for kunder, og den åbner faktisk først den 2. april, men denne dag havde de omkring 130 gæster mulighed forat kigge ind i salonen og hilse på byens ’nye’ frisør, Katrine Reffs, som var glad for det store fremmøde.

– Det var en dejlig dag, og jeg er glad for at så mange kiggede forbi, siger Katrine Reffs, som håber at se mange af gæsterne igen, når salonen åbner for kunder 2. april.

Allerede nu kan man booke tid ved at ringe eller sende en sms på telefon 23 95 42 56.

Læs også: Nu får Vejrumbro sin egen frisørsalon

Kommentarer